torsdag den 30. december 2010

Tanken

Der kommer en varm tornado
ud af min røv ved tanken
om at befolkningsvæksten er
steget med en milliard siden år
2000 og at denne milliard måske
lige er dén forgiftede plumkage
for meget med dens aktiviteter
som f.eks mobilabonnementer,
toiletbesøg, friværdikolbøtter,
konsum, køreglæde og seksuelle
tilbøjeligheder som i den grad
udmatter kloden så den hænger
slukøret med kontinenterne og
med stanken af gamle krige samt
sveden drivende ned ad begge
poler i et stønnende omfang
aldrig før set mage og tanken
alene kværker endnu et hormon
inde i mig således at jeg opblødes
endnu mere i min soppende
idiosynkrasi.

tirsdag den 21. december 2010

*

første gang jeg blev præsenteret for
Fyns Hoved havde jeg lige fået taget
mandler og var sat på en særlig diæt
der var skånsom for halsen og som
skulle være min leveorden i en uges
tid men bortset fra det så var Fyns
Hoved en sansekvalitet udover det
sædvanlige for hold da kæft det
havde jeg ikke lige regnet med at
der var så stor en klint på sådan
en lille snolderø som Fyn og jeg
fik da næsten selvmordslyster for
sjov da jeg stod på kanten men i
stedet tiltede jeg bagover gispende
i marhalmen og kiggede op i
skyerne med en sødtduftende
minirædsel inde i næsen og bihulen
mens min far stod ved siden af og
var ved at blive skaldet

*

mandag den 20. december 2010

*

hendes sind er faktisk temmelig ofte
ved at tippe over i en depression
hvilket gør hende porøs
og lidt tvangsmæssig i sin
gøren og laden
som f.eks på biblioteket
hvor hun læser en del om håndgerning
pludselig kan give sig
til at onanere
ikke særligt diskret
i håbet om at blive opdaget

*

*

så kommer en mand
ud på fortovet iført klaphat
med sin kamphund
gumlende på et hønseskrog
i cirka 10 graders frost
og han føler en selvkontrol
der midt om natten hvor
alle husene er taget ind
samt et ansigtsudtryk så tomt
så man næsten skulle tro
at han gjorde sig tanker om døden

*

søndag den 19. december 2010

Don Van Vliet

Du overrækkes hermed en ørkenrotte
en state-of-art microphone (snart nedbrudt af growl)
nogle dansende staffelier
et kor af cisternemunke
altsammen for at få dine svingtråde
til at vibrere
og lave dadaistiske korssting
inde i din hjerne
på så en genial facon
at du nærmest i en psyko cirkulær tilstand
bliver en eruptiv bjergart
et primalskrig
en brændbar urrytme
og halsen fyldt med sand
ganske som denne growlende ørkenrotte.

fredag den 17. december 2010

*

en særlig glad lille mand
meget homodont og på højde
med næsten alle situationer
kommer som luskende ud
af fortiden med alle sine
forkantsfornemmelser tit
henover rækværket eller
henne ved bilvasken en
karkludsgrå søndag morgen
og man ved at man er vidne
til en fjærtespiller
eller et jovialt bedrag
som viser sig at være gustent
hvis lagene fjernes
og hvor afsætningen af
bussemanden bliver
meget tydelig i samme nu
deraf

*

*

jamen så indblæses der luft
i hjernens hulheder og afsindigt
forbitret lidenskabeligt pustes
det op og gør sin entreda
i svømmetag ind mod kernen
med alt sin iver i at fremstå
meningsløst og vi har at gøre
med en enigma eller eventuelt
en fornuftsslutning som hænger
lidt afstumpet udskældt til
minde om et enkrati hvor
livsprincipper har det med at
sejre ud over det hele
indtil kedsomheden viser sit
farveløse fjæs men som med
sine myoser kan gøre sig
knapbar i uventede fixfaxerier
under hat med sig selv
dejá vuer af skyld humor
distraktion og hævngerrighed

*

onsdag den 15. december 2010

Ground Zero

Der i den ujomfruelige sne
mere sort end hvid
mellem husmurene
i det forsinkede lys om eftermiddagen
vader jeg med bæreposer
fyldt med tomme flasker
som skal omsættes til morgenmad
og ja, det er pisse trivielt
men ikke desto mindre mit liv
min insisterende virkelighed
i sin opsætning af hovedpine
til det at mærke jordrotationen
med mænd der spytter på gaden
og kvinder som forbander deres blødning.

tirsdag den 7. december 2010

FANDEMAR

Når man har sat sig ned på den evige stol
og har kastet håndklædet i ringen
mens konturene flyder ud,
så er man FANDEMAR gået i stå
og så er det kraftedeme lige meget
med disse koder ude i universet
eller tempelblomsterne
eller genierne
eller muldyrene
måske svenskerne
for alting er en overgang
og alt er ingenting
fandemar så -
du er skidehamrende hyacintforvent
uden så meget som én eneste human trækning
og du er en syngende morder
der dræber for at overleve,
for at hævne
for at lave om
og nu begynder mine siddesår at pifte med.