Forårsfrustreret

Indikér
forudsig udfald
mæsk dig i forår
i drastiske drøn
hvilke drøn?
du ved
nej slet ikke
jo sugende spadestik
spastikker
nærmer sig komisk
tætheden af stoffet
fyr den af
ja jo
du ér jo opstået
og fuglene
de røber ikke andet
end dem selv
jamen?
ingen jamen
for guds skyld da.

Nakkedraget

Fik sådan et banebrydende nakkedrag
så munden afgav en falsk ingefærsmag
men det var tiltrængt
og en bragende fornemmelse
for egoismens flænserstilhed
at nu kunne marvpiben få en anden lyd
forstå det hvem der kan
men altså
det er dette nye fundamentale brus
som sprudlende doserer hjernen
og sprænger hverdagen op
i nye terner og kerner
nu meget mere gelassen
i sin daglige trang til accept.

Angstens fedme

At føle sig beigefarvet
og påduttet
ud i en vidtrækkende meningsløshed
hvor dødsvisheden skal overvindes
med rædslens halssnøre
at grine kunstigt
og græde ægte
i opvågningens buede plask
denne satans anelsesfuldhed
opløftet i angstens fedme
over hvad der skal ske
som sidder umælende
i halsen.

Katten

Der ligger en kat
på sofaens olmerdug
i solen. Den er i tvivl.
Stuen er mennesketom
men fra fjernsynet
flyder letbenet underholdning.

Ham

Han banker en ny cigaret frem
og tænder med afmålt ro.
Så puster han ud og sænker skuldrene
mens han med fødderne
skubber en omvendt spand
henunder løkken.

Bekendelsen

Tilkaster dig dette spiselige legeme
frk. samlejeske med ekstralæber
for dit ansigtsløse krav
selvom du ikke ved det
og sukker selvsikkert.

Lukker munden om din knæskal
skvalpende med afbrudt intellekt
for derved ikke at kunne se
hverken for- eller bagsiden
på medaljerner mellem os.

Blandt folk

At møde op
at stemple ind
at fylde menneskerummet ud
med sin mikroskopiske meningsløshed
og trykke på overfølsomhedens byld
bænket sammen
eller stablet sammen
måske ovenikøbet sat i bås
alt efter den aktuelle fornemmelse
udsprunget fra enten pandens
eller nakkens bevidsthed
markeret med både før-glæde
glæde og efter-glæde.

Vil dette?

Vil en enhjørning naglet fast
til noget ueventyrligt
en dag komme ud af mørket
til de nøgne facts
af skalkagtig romantik?

Vil en interessant kløe
af tabte tider
briste gennem knoerne
til en medium latter
over en dårlig samvittighed
med prikkerne bortvendt?

Vil et guddommeligt partikel
brage gennem kraniet
som spidsen af en bøn
hvorpå at udstemple sig selv
som en rædsel større end alt?

Vil et menneske fortvivlet
og muligvis dum
gå sin nærværende aftentur
under et knugende vakuum
for at få plukket sine ører
som torskemunde?