Sommerfatamorgana

Jeg bilder mig kaktusbrølet ind
mens nogen holder om min krop
og tvangsmalker mig
midt i et sommerfatamorgana.

Vældige hvide sælhund
kravler humpende til bekendelse
med en god portion krokodillefedme.

Det hele er så ufatteligt
i denne sammensnørede tidsalder
og min skabelonkrop
står overfor udslettelse
eller et hånligt samleje.

Deklamation

Så kommer han valsende der
dette ordflomme kassemenneske
og begynder at deklamere i stimer.

En flok trækmennesker kom
netop i dén anledning
med spytskyer rundt om ansigtet.

Hvad der derefter sker inde i hjernerne
af voblende sammenstød
eller små empireskårne tilpasheder
er ikke til at vide.

Fremtidsklar

Røven er betraget
i en bue bagud
midt under et anfald
af funktionel sødsuppe
tilrettelagt
og iscenesat
af en ny generations
luksusdukker
der knepper
som et festfyrværkeri.

Indadvendt selvfed

Vi ser hende indadvendt selvfed
grinende guldrødt
som en svimlende kropdue
blandt opsnørede himmellegemer
mens erektionskernerne omrystes
blandt moderne mænds
parfumerede blidhed.

Vi ser hende gumle på et stykke himmel
alene i parringsform
som en udisciplineret fødemaskine
i solen med ryggen opad mørkets klarhed
kaste sig i sommerstøvet
med en ensomhed
af solidt materiale.

Meningens intervaller

Fejer de arytmiske metronomer af bordet
fandeme om vi gider dét mere.
Bagefter tager vi uventet tøjet af
og tværer hinandens detaljer ud
som de flademennesker vi er.

Skælver anonymt over usammenhængen
men vi er sgu to om at være i bevægelse.
Meningen har det med at komme
i intervaller ifølge mange forstande
som kværner stramt i seletøjet.

Rumfanget

Det er i denne krop hun i tusindfold
altid vil være i gentagelsen
i et rum der er matematisk afrejst.

Det er her jeg i rød grønhed
genkender reaktionen nul
mens jeg står udenfor
under vandtæppet.

I entreen

Det sner ikke udenfor
det brød løs ude i entreen
hvor en alvorstung pige
skruede ned for sit hjerte
til den ældgamle lyd
af støvler.

Kældermennesket

Det hænder at han
sidder fast nede i kælderen

der er ingen særlig forklaring
selvom det kan tage mange timer

ovenpå er det noget med
at mumle med hånden under hagen

han står i værkstedet
en hammer står stille i luften

en hånd klør sig i nakken
for bagefter at klø sig i øjnene

straks efter hænger alle
løse genstande stift i luften

hvorfor kommer han ikke
bare op og er lidt social?

Ved skumringen

Vi kan ikke blive enige om dagens udfald
vældigt famlende i den polerede harmoni.
Vi er lige ved at gå galt af hinanden
men retter fint ind ved at ligne små eksplosioner
spillet bagfra.

Mens vi når frem til noget genkendelighed
er landskabet med de små huse helt stille.
Vi fletter vores hænder i nydelig tosomhed
mens vi smilende overgiver os til døgnets
bestandige frem- og tilbagehældning.

Sindssyg glad

Hun er sindssyg glad nu
ja, hun har aldrig følt tilværelsen
mere imødekommende
mere metallisk ufravigelig
ja, selv hatten skinner
og alt dette skyldes et nyt hip psykofarmaka -
så nu vælter enkelthedsrigdommene frem
forcerende overfølsomhedens byld
i honninghjul at optrække
disse mølædte hjernebaner
undertiden bare et blitzende abesyn
a cheating american style
som et lykkepulver i smarte startpistoler
ja, hun fægter med armene i slowmotion
nonverbalt ytrende som en sidelæns eksistens
mere knitrende i ny sanselighed
som en syntetisk prikken
men hun er sindssyg glad nu.

Sex

Prøv dog lige at få lidt tjek
på den der stinkende søvnløshed
og din almen menneskelighed
som pornografisk hober sig op
mens du pudser dit sexemblem
i en lille verden af afrevne
slimede underbukser
og præservativer
der gerne vil rubriceres
som røgelse og myrra.

Din UFO

Du sidder i en UFO
men kan zoome ind
på huset under dig.

Du ser to kroppe
som understreger
et afsluttet samleje.

Vinden er af husblas
lidt lissom dit hormon
som er hvilende.

Du vender din UFO
for at finde en kilde
så din mund kan skylles
for flovhed.

Ingen taler om det

Ingen taler om det
men der er altså nogen
som under kunstig hypnose
kortlægger smukke kvinder
fra brøndækslers lurerøjne.

Der er tale om bagsider
man bedst kan oversætte
som gaspende skakte
hvor brystsyge elementer
fejrer indbildte sextriumfer
i sivende ajle.

Balladen om lille mor

Lille mor kommer frem her
med en lille pose tarme
og sindrige heksenøgler.

Hun taber i tid
men prøver at etablere
en kontakt til det nærværende.

Mange ting er slet ikke
forbundet til opfattelsen
og lille mor hænger slagmalerierne
på hovedet simpelthen.

Hun har drømme
som hun oplever i seende
bevidstløshed uden at blinke.

Lille mor er en base
for raslende aber og ormegumlere
i en udstrækning du vil gyse over.

Når mor bare gnulrer
sin absurde melankoli
er det for at få familietavshedens
ømme æg på afstand.

Banelegemet

Barnets våde legemsform
ind i elektriciteten
kigger på godsvogne
med hænderne begravet
i lommerne under et påbud
af ren og skær naturnydelse

eller naturnydelse
er måske så meget sagt
snarere en svælgen i ukendt kølighed
i et forudbestemt miljø
af jern og ukrudt
og genkendt realia.

Holder legemet i bro
i affekt over et forbikørende
rangerlokomotiv som er
yderst troværdig for sammenhængen
men som hurtigt glemmes
i en knold surhed kiggende
op på himlen og dens regnbyger.